Gå til indhold

Dag 1 - På cykeltur

Spring menu
Dag 1 – fredag 3. juli                    
   
Afgang fra Samsø 8.15
 
Rolig overfart i selskab med Jussi. Vi tanker billig benzin i Hov og derefter går det videre mod Tyskland. Mange vejarbejder og enkelte uheld eller blot Stau. Enkelte tissepauser, men ellers går det bare derudaf kun med en pause, hvor vi indtager frokosten i den efterhånden stegende hede – 2 skiver sandwich brød med skinke. Køletasken kan heldigvis nås fra bagsædet.
 
Vi følger A7 og Magda viser os det sidste stykke ind på det forudbestilte hotel Spiegelburg i Hann. Münden, hvor vi igen træder ind i en mur af varme. Dejligt med aircondition i bilen, der holder 19 grader. Vi er fremme lige kl. 18 og til spisetid, Karin er sulten. Et par kolde øl serveres og den venlige kromutter spørger, om ikke hun skal tage et billede af os, da hun ser, at jeg tager et billede af Karin. Det er vi ikke forvænte med – at være på samme billede på vores ferieture. Men dejligt. Vi bestiller aftensmad, Schnitzel med Sauer Kraut, Bratkartoffeln og salat. Smager suverænt og ser rigtig indbydende ud. Dette kræver en ny øl og efterfølgende en isdessert med kaffe til. Det bliver til en kort gåtur efter aftensmaden, men ellers er det på værelset, hvor Karin tænder for tv og Bjarne tjekker noget internet.
På cykeltur og andre ture
Copyright Rams5-Design
Tilbage til indhold