Gå til indhold

Dag 1 - På cykeltur

Spring menu
Dag 1 – onsdag 29. juni
 
Vi bliver sat af ved Trittau, og læsser cykler og cykelvogn. Det er varmt, meget varmt næsten 30 grader. Efter oppakningen finder vi en cykelvej, der viser 17 km til Schwarzenbek. Vi når byen svedte og kogte, det er vildt varmt og har været en hård start – der er laaangt til DD. Følelsen af ikke rigtigt at være på den rigtige cykeltur endnu gør det også hårdere, så dan vi endelig ser Elben ved Geesthacht, deler vi den ene kolde øl vi havde fra bilen og er glade. Endelig er vi på Elberadweg – i det kommende ”e” – og fortsætter nu opløftede langs Elben. Vi kommer forbi Atomkraftværket Krümmel, og endelig finder vi en campingplads. En lille hyggelig en af slagsen, næsten kun med fastliggere, der optager al plads ned mod Elben, så vi ikke får mulighed for en spadseretur ned til denne, men det kan nu også gøre lige meget, for efter at have valgt teltplads (2 gange pga. myrer) trækker det sammen til regn og torden, så aftenen tilbringes i teltet, vi er trætte efter først en lang varm biltur og derefter en hård cykeltur på 40 km. Aftensmaden spises i ly af teltet. Toiletbesøg foregår med regnjakker og næste morgen er det stadig vådt og småregnende – eneste positiv melding er, at vinden kommer fra vest dvs. medvind. Campingfatter er en ældre tysk herre, der næste morgen spørger, hvad vi ønsker at betale – ”Gar nichts”, mener han og forlanger 9 Euro – det er billigt.
På cykeltur og andre ture
Copyright Rams5-Design
Tilbage til indhold