Dag 6 – mandag 4. juli
Regn igen. Op kl. 7, morgenmad og pakke – denne dag ikke for at cykle, men for at læsse i trailer og køre til cykelsmed. Parat til afgang med trailer kl. 9. Ny kæde i Werben. Derefter glider det fint, dog med masser af regn. Kæden holder og takker næsten ikke over – det skal her nævnes, at det er en kæde af den gamle slags, med samler og det hele – og derfor ikke helt er dimensioneret til cyklen.
Vi tror igen på Dresden, at vores store projekt kan lykkes. Kaffe og belagte Brötcheni Arneburg– midt i en kæmpe regnbyge og en ekstra omvej i regnen pga. vejarbejde. Regntøjet holder os varme. Herefter hører regnen heldigvis op og vi når campingpladsen i Hassel. Campingplads med mange fastliggere og alt bag aflåste døre, vi bliver derfor udstyret med en kæmpenøgle. Carporte over vognene og kolonihavepræg. Vi købte dåsemad til aften for at undgå pølser og pasta, men ak, vi havde ingen dåseåbner, så det blev alligevel til endnu en gang p&p.