mandag 8 juli - På cykeltur

Gå til indhold
Mandag 8. juli – Kan vi finde rundt?


Ingen vækkeur, men alligevel vågner vi ved 7-tiden. Vi har bestilt rundstykker, men skal først på indkøb. Vi kører lidt før 8, da Edeka åbner kl. 8. Vi kører forkert, glemmer at dreje fra og skal derfor en lang vej ud og samme retur. Men vi finder Edeka og får handlet kaffe og det øvrige. Hjemme igen og morgenmad. Super gode rundstykker med pålæg, ost og marmelade. Nutellaen gemmer vi lidt.
Dagen skal ikke byde meget, men efter noget afslap i lejligheden kører vi mod Wolfach. Igen lykkes det os at køre forkert. Vi kommer ligesom i morges gennem en lang tunnel. Vender om og finder byen med den gamle byport. ”Montag ist Ruhetag”, så derfor er mange butikker lukket. Heldigvis fanger vi lige en tøjbutik, hvor der købes nye shorts til Bjarne kort før deres lukketid kl. 13. En stille by og da det begynder at småregne, går vi tilbage til bilen, kører i Edeka og får handlet ind til de kommende dage med kød, grønsager og diverse drikkevarer, så vi ikke dehydrerer.
Hjemme igen en lille pils og derefter en morfar på balkonen, mens Karin strikker videre på cardiganen til Freja. Vi hjælper hinanden med aftensmaden. Karin arbejder, mens Bjarne støtter moralsk med en enkelt pils og gode kommentarer. Han sørger desuden for oprydning på køkkenbordet.
Lækker aftensmad med stegt marineret nakkekotelet og stegte grønsager. Vi ved ikke helt om, vi tør bruge ovnen, da der i husets regler er meget strenge restriktioner ift. rengøring af denne. Efter aftensmaden lægger vi planer for morgendagen. Vejrudsigten siger sol de næste par dage, derefter regn, så vi vil ud at gå i morgen. Måske på frilandsmuseum, der ligger få hundrede meter herfra.
Dagbog skrives og vi hopper af og på internettet med musikken, Beatles kommer og går i højtaleren.
Sengetid kl. ?.
Dagens km ca. 50 + det løse.
På cykeltur og andre ture
Copyright Rams5-Design
Tilbage til indhold