Tirsdag 16. juli – Op i højderne, igen
I dag vil vi tilbage til Hofgrund og samtidig se det højeste punkt i
Schwarzwald, Feldberg. Vi kører derfor kort tid efter morgenmaden, tanker
benzin og får vasket forruden af for en skidende fugl fra i går. ”Magda” er
ikke helt enig med os om ruten, men efter et stykke vej må hun overgive sig. Vi
kører mod Freiburg, via diverse vejarbejder, men i dag ikke helt så langsomme
som forleden. Vi ser ingen storke i dag, måske er det blevet for varmt til at
de kan finde føde på engen. Gennem Freiburg og ud mod Kirchzarten, til højre og
op i højderne. Vi glemmer at dreje fra halvvejs oppe og kommer derfor til
Hofgrund fra toppen. Vi triller forbi vores lejlighed og nyder et øjeblik
retroen fra for 4 år siden. Op af bakken igen (som blev klaret på cykel sidst)
og mod Todtnau. Ned gennem hårnålene med den fantastiske udsigt og videre mod
Feldberg. Gennem byen og videre op mod toppen. Her er alt lavet om, lige med
undtagelse af ”Naturens hus”. Et kæmpe P-hus åbner sig for os, så vi kan få
parkeret. Udenfor er alt ugenkendeligt. Kæmpe hoteller og lejlighedskomplekser,
samt alt til skituristerne. Vi vælger at gå op, men kan ikke finde ruten vi gik
op af sidst. Op af asfalten, enkelte gange må vi nærmest springe for ikke at
blive ramt af cyklister, både de rigtige og de e-forstyrrede. Vi kommer op midt
mellem de to toppe og denne gang vælger vi også at bestige selve toppen med de
1493 moh og ikke toppen lige ved siden af, der er nogle få meter lavere. Vi får
set begge dele i dag. Mange mennesker på bjerget. P-huset var næsten fyldt, vi
røg på 4 etage, men mængden af besøgende virker overskueligt med de mange
vandremuligheder både op og oppe i højderne, ligesom en del tager banen op.
Karin er i form, så kun de stejleste stigninger volder en anelse
vanskeligheder. Efter besøget på toppen går vi samme vej ned som sidst. Noget
stejl og sidste del gennem skov og skygge. Dagens vejr var ren sol, dog med en
anelse skyer på toppen. Det er lige før, det er hårdere at gå ned end op. Ømme
knæ, lårmuskler og fødder. Vi er begge gået i sandaler og ikke ligesom næsten
alle andre i seriøse vandresko med tykke uldsokker. En dejlig tur.
Sulten trænger sig på, men vi ønsker ikke at sidde som sild i en tønde,
hverken på Feldberg eller i den nærliggende Tittisee-Neustadt. Derfor kører vi
via Triberg hjem til Gutach og denne gang tør vi godt køre gennem selve byen og
trille langsom til Herrenbach 3. Hjemme et stykke brø, masser af væske og et
enkelt stykke sødt. Afslap ovenpå på den strabadserende dag. Aftensmaden laves
i fællesskab. Kødsovs med gulerødder tilberedes til flere dage, så vi har til
både Spätzele og Knödel. Og måske en sidste dag med de sidste nu kogte
kartofler. Et glas og en kold Munke pils, mens maden simrer. Aftensmaden
indtages på balkonen, det er her der er køligst på en dag, hvor temperaturen
har nærmet sig de 30 grader. Efter maden en enkelt Kirschwasser til Bjarne.
Ingen søde tyske film i flimmeren, så vi kæmper os gennem dagens kabaler.
Måske når Karin også få lavet de sidste ”Free cells”.
Sengetid ved 23 - tiden, og dagens km 180 i bil og 8,5 med vores egen motor.