2022 - Hvad gik galt?
Denne sommer
skulle turen gå til Nord-Norge, men det blev meget anderledes. Historien om
Nord-Norge først. Til Steve Harley koncert 19. feb. dette år, allerede her var
det gået skævt. Pga. corona var koncerten udsat 2 gange fra foråret 2020,
efteråret 2020 og endelig dette forår. Her var vi Sonja, Karen, HC og Karin
& jeg til en fantastisk koncert med dette 70ér ikon (Make me smile). I
Fuglsø centret på Djursland lagde vi de første planer for en fælles ferie i
Norge omkring, der hvor HC arbejder. HC planlagde en uges ferie med fly til
Bodø og videre til Stokmarknes, et lille samfund med flere øer. Alt var klart
til sommerens ferie, men SAS og piloterne ville det anderledes.
Går på ferie
fredag 1. juli. Planen er de første 2 uger i sommerhus, campingplads som
blandede bolsjer. MEN lørdag 2. juli blev alt dette ændret pga. en smadret
finger i plæneklipperen. Brombær skal lige klippes og blade m.m. der ikke kan
rives med skal lige en tur gennem plæneklipperen. En gren i hjulet, der skal
trækkes ud – først den ene vej så den anden vej – medfører højre ringfinger
kommer under skjoldet på en kørende , ja du læste rigtigt, på en kørende
plæneklipper og yderste del bliver smadret. De mange tanker, der hurtigt flyver
gennem hovedet, er vanskelige at få med på tryk her, men at plæneklipperen
stadig kørte, var for et øjeblik glemt, så det kom bag på mig, og at ”det her
er noget skidt” fløj også gennem hovedet. Karin er netop kørt i Brugsen, men
bliver via tlf. kaldt tilbage meget hurtigt. Der bliver ringet til skadestuen,
men en ventetid på over 30 min. gør at det ændres til 112. Her går det
hurtigere og vi kører til Tranebjerg, så den tilskadekomne finger kan tilses.
Et håndklæde er strammet omkring fingeren, som næsten er holdt op med at bløde
ved ankomsten til sygehuset. Fingeren bedøves og lægen forsøger at redde så
meget som muligt ved at sy en løs lap fast. Han syer dog kun 2 sting, for ikke
at ødelægge evt. levende væv, så resten fæstnes med ”plaster”. Han ved ikke om
det kan lykkes, men håber, at det vil leve videre idet der ellers vil være en
blotlagt knogle, som kan gøre det nødvendigt at fjerne yderste led på fingeren.
Lige nu 3 uger senere ser det stadig lovende ud. Lægen er desuden bekymret for
betændelse, så jeg får penicillin til 3 dage, hvilket lader til at være nok.
Ingen infektioner so far. I starten dagligt på skadestuen for at få skiftet
forbinding og tilset fingeren. De 2 sting tages efter 12 dage, ikke nogen rar
oplevelse, men dog overkommelig. Værste smerte var første dag/aften. Her måtte
jeg tage ekstra medicin efter bedøvelsen af fingeren var forsvundet. Så meget
for den tilskadekomne finger.
I første uge
får vi besøg af Freja, der selv tager bus fra Herning til Aarhus og derefter
Lilleøre til Samsø. Dejligt med lidt adspredelse til Tour de France og
lænestol. Der bliver desuden også læst Afdeling Q videre, men de første dage,
kan jeg end ikke betjene en IPad. Fredag kører vi Freja hjem og bliver et par
dage i sommerhus, med nøje krav fra sygeplejersken om at tjekke for feber, da
hun er bekymret for infektion og kødædende bakterier. Så vi køber
digi-øretermometer på apoteket i Skjern. Fælles aftensmad i sommerhuset fra
grill og lørdag passer vi Per og har ham bl.a. med i vaskehal (bilen vaskes og
ikke Per).
Mandag retur til Samsø og skadestuen. Alt ser fint ud og vi får lov til at flyve til Nord-Norge af sygeplejerskerne, da vi selv har læge og sygeplejerske med. Vi følger SAS og Tour’en tæt i denne 2. uge af ferien. Ingen overenskomst, men forhandlinger. Efter fingertjek torsdag og opfyldning af forbindsstoffer fredag formiddag kører vi i sommerhus med 2 til bristepunktet fyldte kufferter. Vi afventer spændte lønforhandlingerne i Sverige hele weekenden. Lørdag fejrer vi Rasmus’ 15-års fødselsdag med stegt flæsk og persillesovs. Vi får også lige en gåtur ned og kigger til Tove af Middelfart. Søndag kommer beskeden fra HC så, turen til Norge er aflyst. Ærgerligt.
Vi ændrer planer. Fuldt booket færge mandag gør, at vi beslutter os for at tage på miniferie i Tyskland. Vi finder et hotel syd for Schleswig ned til en sø. Det vælger vi og Lena skifter forbinding søndag, så vi er klar til start mandag morgen.
Mandag retur til Samsø og skadestuen. Alt ser fint ud og vi får lov til at flyve til Nord-Norge af sygeplejerskerne, da vi selv har læge og sygeplejerske med. Vi følger SAS og Tour’en tæt i denne 2. uge af ferien. Ingen overenskomst, men forhandlinger. Efter fingertjek torsdag og opfyldning af forbindsstoffer fredag formiddag kører vi i sommerhus med 2 til bristepunktet fyldte kufferter. Vi afventer spændte lønforhandlingerne i Sverige hele weekenden. Lørdag fejrer vi Rasmus’ 15-års fødselsdag med stegt flæsk og persillesovs. Vi får også lige en gåtur ned og kigger til Tove af Middelfart. Søndag kommer beskeden fra HC så, turen til Norge er aflyst. Ærgerligt.
Vi ændrer planer. Fuldt booket færge mandag gør, at vi beslutter os for at tage på miniferie i Tyskland. Vi finder et hotel syd for Schleswig ned til en sø. Det vælger vi og Lena skifter forbinding søndag, så vi er klar til start mandag morgen.
Mandag 18. juli
Morgenmad
sammen med Lena, Rasmus og Per. Freja er på Fyn. Hende var vi i øvrigt lige i
Esbjerg med lørdag sammen med Per. På hjemturen frokost med Per på Time-Out i
Tarm.
Vi forlader
Stauning ved 9-tiden og kører mod Süder Lügum. Her provianteres og afleveres
pantflasker. Vi fortsætter nedover til Husum. En dejlig tur og vejret er i
forbedring. Vi kommer til Husum ve 2-tiden og efter en del besvær finder vi en
restaurant, fri for uderygere og med en lækker fiskeret mit Bratkartoffeln.
Hertil en dejlig kold fadøl. Nu ligner det ferie. Efter frokost går turen
østover mod Schleswig, nærmere betegnet Owschlag/Okslev. Vi finder hotellet og
får tjekket ind. Vi har et værelse øverst mod søen og med balkon. Den bliver vi
meget glade for. Det er mod øst, så vi har fin aftenskygge og fred og ro. Efter
indkvartering søges efter indkøbsmuligheder. Vi ser, at der ligger en Edeka
både her i Owschlag, men også en i nærmeste by, som hedder noget Frisch Markt
og derfor tror vi det er den største. Vi kører derfor de 4 km til Alt
Duvenstadt og småhandler til aften. Vi finder senere ud af, at det var omvendt,
hvad størrelsen angår af de to butikker. Med den store og sene frokost bliver
det kun til en lille yoghurt og en dessert til aftensmad. Efterfulgt af
usaltede peanuts. Ikke godt. Og lidt snolder. Bedre. Vi er begge trætte og går
til ro.
Tirsdag 19. juli
Morgenvækning
er ikke bestilt men starter kl. 6.45. Brandalarmen lyder og vi kommer hurtigt
ud af sengen. Heldigvis har vi balkonen med direkte adgang til brandtrappe, så
vi er ikke bekymrede. Den bliver ved med at lyde efter at have slukket flere
gange. Jeg kigger ind på gangen ved lyden af stemmer og endelig maner
hotelchefen til ro. Ingen panik eller brand, alt er under kontrol. Da vi kommer
ned til morgenmad noget efter får vi at vide, at en engelsk gæst, overlæge har
røget på værelset, men heldigvis nu sidder udenfor.
En god morgenmad med æg, dog savner Karin bacon og springer ægget over i dag. Resten er i top ok rundstykker og pålæg, ost, marmelade og Nutella.
En god morgenmad med æg, dog savner Karin bacon og springer ægget over i dag. Resten er i top ok rundstykker og pålæg, ost, marmelade og Nutella.
Efter
morgenmaden går turen sydpå til Rendsburg. En kort tur på kun 15 km og vi finer
P-hus nær Alt Stadt. Vi finder turistinfoen, men da de opfordrer til mundbind,
forsyner vi os blot med et bykort. Mundbind ligger i bilen. Vi vil gerne til
gangtunnellen under Kieler kanalen og vandrer rundt både i rigtige og forkerte
retninger, og det ender med at Karin sætter Google til at lede os derhen. Det
lykkes i høj sol og masser af varme, velindsmurte i faktor 50. En hyggelig tur
gennem byen og vi når tunnelen ved den kunstige kanal. Her finder vi en
rulletrappe, der forsvinder ned i dybet. Karin bliver helt forskrækket, men vi bevæger
os ud på det flydende fortov og nedad. Vi undrer os over, de der medbringer
cyklen på rulletrappen, trods forbud mod dette. Tunnelen er lang, formentlig et
par hundrede meter og her er dejlig køligt. Ovre på sydsiden går vi en kort tur
ned til kanalen. Vi kan se en del af højbroen over byen, den særlige bro der
slår en sløjfe om sig selv. Et imponerende bygningsværk. Ingen kolde drikke,
kun et ishus, så vi går tilbage mod Alt Stadt. Ved turistinfoen finder vi en
café og får os et par Schorle (æble og rabarber). Vi finder senere ud af,
Schorle er saft spædet med dansk vand. En dejlig kølende og forfriskende drik i
denne varme.
Efter
forfriskningen går vi en tur i C&A og finder bukser til Bjarne. Så er der
arbejdstøj til det nye skoleår. Forretningen er ikke så stor, som i Flensborg,
så der må vi nok også lige forbi senere. Ikke mere i Rendsborg, så vi vender
tilbage til bilen, der står på toppen af P-huset, da alle pladser nede under
var Kvinde pladser (her gælder Me Too ikke, da der må være tale om diskriminering
af mændene). Det er varmt, i bilen er der 44 grader, men klimaanlægget køler os
heldigvis hurtigt ned. Vi er endnu ikke klar til at vende tilbage til hotellet,
så vi beslutter os for at køre mod Eckernforde/Egernførde. Her har vi været
tidligere og vi regner med at kunne spise en sen frokost der. Landevejen fører
os mod turistområdet ved bugten og fjorden. Vi leder efter P-pladser og efter
en længere tur ud på landet også finder vi et nyt og moderne P-hus. Vi går mod
havneområdet og finder en restaurant (Luzifer), vi tidligere har spist på
(Kålrabi med pølser). Her er ingen pladser, så vi leder videre. Vi finder en
bager med en dejlig skyggeplads ud mod molen og bestiller laksesandwich og en
kold sodavand. Det er for varmt til øl/vin. Vi bliver hængende og nyder
sommeren og det pulserende liv på havnen. Kun en larmende lastbil med varer til
en lukket restaurant forstyrrer os nogle minutter. Det er blevet kaffetid, så
det bliver også til en Torte med kaffe til. Et parhyggelige timer i skyggen, men
stadig ikke klar til hotellet. Vi sætter kursen via GPS mod Kiel, men drejer
fra tidligere og kører retur mod Owschlag. På vejen gør vi holdt i Gettorp og
handler drikkevarer, yoghurt og mysli i en meget stor og flot Edeka. Vi
overvejer at handle her senere p ferien, men bliver enige om, at det er en for
lang omvej. Herefter går det mod hotellet, kun med et kort stop i den lokale
Edeka i Owschlag. Her skal vi have en kold øl med fra.
Vi er
tilbage på hotellet kl. ca. 18.30 og nu er det tid til at slappe og nyde
udsigten ud over søen. Hen på aftenen dukker flere op ved søen på bænken. Der
er sågar en, der prøver sig med en fiskestang uden held. Det bliver sengetid
efter en god varm oplevelsesrig dag i det nordtyske område. Vi afventer en
rigtig hed nat.
Onsdag 20 juli
Ingen
morgenvækning, så vi bestemmer selv rytmen i dag. Et bad og morgenmad. I dag
prøver Karin røræggen uden bacon og Bjarne skal prøve kagen. Her er tale om en
købe roulade a lá Dan Cake. Ingen stor oplevelse, men det skulle prøves.
I dag går
turen nordpå til Flensborg og Schleswig. Vi hopper på A7 mod nord og starter
med Citti. Vi køber kun, det der kan holde til at stå i en meget varm bil hele
dagen, dvs. ingen drikkevarer eller mad. Vi kører til centrum og parkerer i
Holms P-kælder. En del er afspærret, men forhåbentlig holder den hele dagen. Vi
tager en gåtur på strøget og opdager at Karstadt ikke længere findes i
Flensborg. Her har vi bl.a. spist frokost sammen med oldemor tidligere. På
vejen mod Nordertor kan vi finde skygge langs butikkerne, men på tilbagevejen
er det svært at forblive i skygge. Derfor går vi i C&A dels for at blive
afkølet, men også for at kigge på bluser og skjorter. Ingen bluser til Karin,
men en ny stak skjorter til Bjarne skolebrug. Godt nedkølet og irettesat om at
gå rigtigt gennem køsystemet forlader vi atter butikken. Det er ved at være
frokosttid, så vi finder Rote Strasse og Weinstuben med de sublime Flammkuchen.
Vi bestiller et par disse sammen med en æble- og rabarber Schorle. Vi sidder
indenfor og nyder den dejlige frokost i forholdsvis kølige omgivelser.
Efter
frokost er det tid til en tur i Saturn. Her indkøbes noget så gammeldags som
cd’er. Et par samlebokse med originale album af City og David Edmunds. Ellers
er det blot et kig rundt på løst og fast, lige fra film til tilbehør til
kaffeautomater. Nu er det slut med Flensborg for denne gang. Tilbage på
motorvejen til Schleswig og ind forbi Museums slottet Gottorf. Her genkendes
byen og vi parkerer bilen tæt på strøget og domkirken. Vi går til fods på
strøgtur. Karin skal have sin årlige tyske isdessert. Vi går en runde og finder
en dejlig italiensk iscafé. Vi sætter os klar udenfor, men grundet varmen og
ingen betjening sætter vi os ind. Og heldigvis for det. Her er både klimaanlæg
og servering. Endnu et par Schorle og derefter en stor lækker isdessert med
kirsebær. Mums. Ferien er reddet. Vi smutter tilbage af strøget og finder en
sandwichbar og tager et par sådanne med hjem til hotellet. En let og behagelig
aftensmad på balkonen. Turen fra Schleswig bliver ad omdirigerede veje grundet
ny asfaltering på den store landevej fra Schleswig og sydpå. GPS’en leder os
sikkert tilbage til Owschlag. Vi runder igen i dag Edeka for kølige drikkevarer.
Bjarnes finger er mærket af de lange gåture og øvrig brug af hånden, så der
skal lige et panodiler og hvile på sengen til før han er klar igen. Inden
sengetid bliver det til en kvartfinale i kvindefodbold i tv.
Torsdag 21. juli
Sidste dag
på Tysklandsturen. Morgenmad som vanligt. Derefter tjekker vi ud og kører
nordpå. Kort inden den danske grænse drejer vi vestover og kommer til Süder
Lügum ad Flensburger Strasse. Her skal de sidste indkøb foretages. Radler og
kaffe til John. Det bliver også til et par glas Nutella og en kasse Weissbier.
Erdinger er på super tilbud i Edeka. 13.99 for 20 stk (½L). Ved grænsen ringer
vi til Peter og inviterer os på en kop kaffe. Hyggeligt lige at få hilst på
ham. Det må være en fast bestanddel af vores tysklandsture. I stedet for
håndtryk mener han, at jeg fortjener et los i rø…. Man må ikke komme til skade
med en plæneklipper efter at have slået græs i mere end 40 år. Kaffen drikkes
og en lille tur i haven for kig på solfangere, solcellerne kommer senere.
Farvel til Peter og Jegsing og tilbage på sporet mod Stauning. Bjarne drejer
kun forkert 2 gange, så vi næsten kommer omkring Tjæreborg. Det tætteste jeg
var været på Tjæreborg Rejser, hvis de stadig eksisterer, er vist nok opkøbt af
Spies. Om de stadig eksisterer, er uvist. Da Annette og Jørgen er i vores
sommerhus, kører vi til Lena. Her får vi kaffe og aftensmad. Lena skifter
ligeledes min forbinding. Alt ser fint ud. Vi vil ikke forstyrre de 2 i
sommerhuset og kører derfor til Randers, da vi regner med, at vi har en
frokostaftale fredag i Randers med Sonja, Karen og HC.
DET er slut
på miniferien i Tyskland og resten af dagbogen vil blive i prosatekst og ikke
dagbogsform, ligesom første del var.
Tilbage på
campingpladsen er det underligt, at naboerne ikke er hjemme. Men det bliver nu
også kun et kort besøg for vores vedkommende. Et par sms’er til Sonja og HC for
bekræftelse af frokostaftalen og vi kører til byen, der er kendt for laks og
pæne piger.
Vi møder på
Slotskroen, men kommer et par minutter for sent pga. det ikke længere er muligt
at gå igennem fra Dytmærsken, så vi må udenom og gennem slotspladsen. Vi spiser
en pariserbøf med oste som dessert. En hyggelig middag, men dog ikke målbart
med en tur til Norge sammen. Efter frokost går vi en tur gennem byen og ser til
vores store overraskelse, at rigtig mange butikslokaler står tomme. Næsten hele
Storegade er tømt for barer og diskoteker, Maxim er væk. Vi er rystede,
fortsætter via Houmeden, der ser lidt mere normal ud. Pladsen foran Niels
Ebbesen er dækket med et grønt klæde, grimt, men det er nok en del af moderne
byliv. Vi returnerer til slotspladsen, hvor Karen og HC stiger på el-cyklerne.
De er kommet nordfra med tog og skal pedalere hjem, dog med hjælpemotor. Vi
siger også farvel til Sonja og begiver os tilbage til campingpladsen. Dog kun
for en kort bemærkning inden vi kører til Hov for at tage Isabella hjem. Slut
på Karins ferie. Fra tirsdag er hun atter tilbage i Videbæk. Bjarne bliver på Samsø
for at skiftet forbinding 2 gange om ugen.
Som
afslutning på ferien er der planer om en sejltur på fjorden. Det spoleres dog
af en motor, der sætter ud fordi den ikke får tilført benzin. Det bliver derfor
kun lige en tur i sejlrenden og tilbage igen. Det lykkes at holde gang i Tove,
når Lena håndpumper benzin. Når John igen får friuge, vil han ordne problemet.
Det er formentlig ikke så voldsomt, da det er meget tydeligt, at det er
benzintilførslen, det er galt med. Her kan så godt være flere mulige fejl, men
det skal han nok finde ud af.
SLUT