Dag 5 - tirsdag 7. juli
Nu er uvejret kommet nærmere, i aften/nat skulle være sikkert. Rundstykker ved bageren. I dag for sent, de bedste er udsolgt. Morgenmad og ingen store planer i dag bl.a. pga. vejrmeldingerne. Formiddag læses Flaskepost færdig, så Bjarne er klar til nr. 4. I dag er den varmeste dag op til 38 grader og nærmest ulideligt fra morgenstunden. Sen formiddag kører vi ad bagvejen til Kirschzarten og Edeka for at handle. Først går vi i Turist Info og køber lokale kort for vandring/cykel og et kort over Freiburg. Hjemme igen lidt frokost og afslap, stadig meget varmt og solrigt. Og mere afslap inkl. en morfar og Tour de France. Ved aftenstid tager Bjarne 2. etape af sin Tour. Når lidt længere op af bakken og tager en ekstra tur op til kirken. Det skal lykkes at nå målet inden hjemrejsen. Karin laver aftensmad – Maller i kål, brænder på det pokkers elkomfur, der ikke er til at styre. Karin er helt omvendt til gas.
Efter aftensmaden kigges på de lokale kort og herefter ses en lille tysker på Sat1, der er vi pålagt reklamer 3 gange i løbet af filmen og så mange tissepauser, har vi dog ikke behov for! Så er det bedre på de tyske lokale, der bare fyrer filmen af på 87 min. Der surfes og lægges kabaler på computeren før sengetid, på den anden side af 24, men der blev jo også sovet lidt til middag.