Gå til indhold

Dag 7 - På cykeltur

Spring menu
Dag 7 – torsdag 9. juli
 

 
Bjarne står tidligt op. Underlige lyde holder ham vågen. Får skrevet videre på føljetonen og lagt billeder ind også på tidligere ferier. Da Karin står op går Bjarne efter brød og koger æg, så maden står lar efter hun har været i bad. Igen i dag noget overskyet og ikke så varmt. Morgenmaden indtages fredsommeligt og op af dagen er vi klar til at gå op på Schauinsland-toppen. En tur på knap 4 km hver vej, så vi regner med ca. 1 time op.
 
Vi går bagom op her ved huset, det er også stejlt den vej, men det går fint og smertefrit på asfalten. Vi får os en fornemmelse af, hvordan her er om vinteren med de 2 skilifter lige omkring os og kan derfor sagtens forestille os, hvordan der løbes på ski ned af bakkerne. Vi kommer ind på ”hovedvejen” oven for kirken et lille stykke længere end cyklen har bragt os (endnu), fortsætter længere og slår ind på strækningen mod toppen. Her rammer vi igen en skilift, der går direkte ned til Hofsgrund i den anden ende af byen. Vi når op til P-pladsen, hvor den store bjergbane fra Horden kommer op – den skal vi prøve en anden dag, da den er en af de længste baner i Tyskland og den længste i Schwarzwald. Fra P-pladsen går det stejl op mod toppen, først af trapper, dernæst af jævn grusvejsstigning og til sidst igen af stejle trapper. Det er noget hårdt for vores kvindelige deltager, men hun kommer naturligvis med op. Lige nedn for toppen sætter vi os på en bænk med en flaske vand og nyder udsigten den modsatte vej af tårnet. Men udsigten bliver endnu bedre da vi når toppen og kommer op i tårnet. Øverst oppe er vi i en højde på godt 1.300 moh. Tårnet er bygget i stål og sikkert. Det giver sig ikke en gang, men det føles nu noget vildt at bevæge sig op, måske fordi man kan se ud hele tiden. Og højder er ikke en af Bjarnes spidskompetencer. Men øverst oppe er der fantastisk og roen vender tilbage. Der tages billeder i alle retninger i en anelse overskyet vejr. På vejen op fik vi 4-5 dråber vand undervejs, men nu er truslen fra regnen helt væk. Udsigten nydes hele vejen rundt, der tages billeder, kigges på hvilke toppe der er i horisonten og hvor Hofsgrund ligger. Vi er lidt i tvivl om Kaiserstuhl, men finder den ude bag Freiburg. Vi kan også tydeligt se Vogeserne ovre i Frankrig. Efter nogen tid bevæger vi os ned igen og får atter fast grundfjeld under fødderne. Vi finder stien mod den engelske flyvers denkmal, men finder den aldrig. Vi er nu heller ikke så ivrige med at finde den. I stedet finder vi flere skulpturer undervejs på turen ned. Stille og roligt ned det går, forbi et par bjerggeder med bjælder og stejl ned forbi bagindgangen af sølvminen. Vi kan desværre ikke komme ind den vej, da det kun er for studerende. Her gå det stejlt ned mod Hofsgrund og vi kommer forbi en lille sø og er hurtigt på samme spor som for et par dage siden, lige bag kirken. Et lille blik ud over byen fra bænken. Her kan vi tydeligt se Feldberg, det højeste punkt i Schwarzwald. Det bliver i morgen. Ned forbi kirken og bageren og vi er hjemme igen.
 
En hurtig frokost efter de knap 3 timers vandring. Bjarne har fået ondt i maven og lægger sig et par timer. Det er nok for lidt at drikke efter den voldsomme cykeltur aftenen i forvejen, så der tankes et par liter på ham og han frisker langsom op igen, sammen med lidt aftensmad. Jarne orker ikke computer eller tv, så der tages hul på Jussi 4 – Journal 64. Forholdsvist tidligt i seng efter en hård vandring og for Bjarnes vedkommende tidligt op.
På cykeltur og andre ture
Copyright Rams5-Design
Tilbage til indhold