Mandag 10. juli – 5 hop fra
morgen til aften
Karins
vækkeur ringer ubarmhjertigt. Øjne og resten af kroppen vil ikke rigtig fungere
her kl. 5 om morgenen. Kommer op, badet blev taget i går, så det er blot
tandbørste, vand i hovedet og børste i håret. Så er man klar. Kufferter pakkes
og lukkes, dog ikke helt uden at sidde på den samtidig. De tunge kufferter
bæres ned ad hønsestigen og 5.40 er vi klar til afgang fra hytten. Taxaen
kommer umiddelbart efter og HC bytter plads med de 3 fra hytten. Kufferterne
kan kun lige akkurat være der. Rygsække er vi nødt til at have ved os selv. Der
siges farvel og tak for planlægning og arrangement og vi fortsætter mod Skagen
lufthavn, mens HC rydder det sidste op, rydder køleskabet og afleverer
nøglekort. Vi er de eneste i lufthavnen så bagageindlevering foregår
problemløst, ligesom vi glider gennem sikkerhedstjek. Da vi er kommet til
lufthavnen, er de røde solbriller væk. Jeg farer ned til zonen ved tjek in for
at se om de er faldet ud af tasken ved gennemlysning. Nej, de er der ikke.
Tidligere på morgenen mens øjnene ikke kunne se blev brillerne placeret i en
sidelomme beregnet til flasker. Når de ikke ligger i sikkerhedszonen er de
formentlig faldet ud i taxaen, da den bæres ind eller ud af bilen. Øv, mine
feriebriller er ikke mere. Så må jeg nøjes med nogle af de andre par jeg har et
eller andet sted derude. Det lille grønne Viederø fly lander og triller mod
bygningen. Kort efter bliver sendt ud til flyet og finder u nummererede pladser.
Vi er ikke mange om bord, blot 12-14 stykker. Vi letter og flyver mod Lofotens
hovedstad Svolvær. Her samles ca. det samme antal op, mens en enkelt bliver sat
af. Alle vi andre bliver fastspændte i det lille propelfly. Vi letter endnu
engang med kurs mod Bodø. Enkelte skyer i Vesterålen/Lofoten bliver til absolut
ingen skyer over Bodø. Vi er ved at være sultne her ca. 2 timer efter vækkeuret
ringede. Vi køber lidt mad, kaffe og vand og sætter os for at spise. Vi har ca.
21/2 time her i lufthavnen. Så da vi har spist, sætter vi os i en lidt mere
behagelig stol. Karen finder dog en endnu blødere hvilestol. Vi sidder og
slapper og venter på flyet til den norske hovedstad. Vi letter for 3. gang, nu
ikke længere med propeller, men med turbojet. Vi forlader øerne og har fra nu
af fastland under os det meste af tiden. Der kommer en anelse flere skyer under
os på vejen mod hovedstaden. Ellers foregår turen meget stille og roligt. Dog
skal lige nævnes især drengen sidder lige foran. Han gumler på et stykke
tyggegummi så stort som en knyttet næve, så han får helt sikkert, ikke propper
i ørerne. Han snakker uafbrudt under starten og er helt klart helt vild med at
flyve. Anderledes er det med hans søster, der sidder og holder mor i hånden
tværs over midtergangen under samme opstigning. Da vi et oppe skal der spises
chips, drikkes cola og kigges “Olsen banden junior” på iPad ‘en. Vi kommer
hurtigt til Oslo, så trods en mindre forsinkelse har chaufføren hentet noget.
Forsinkelsen skyldes at den oprindelige pilot er blevet smittet af sit 4-årige
barn, har sygemeldt sig og derfor skal erstattes. Vi har travlt, da planen er
at finde og hente Karins iPad, der som nævnt tidligere blev glemt i flyet fra
KBH til OSL. Tiden er kort, nerverne sidder uden på tøjet, kan vi overhovedet
komme ind igen, hvis vi forlader området? Vi vælger derfor ikke at finde/hente
devicen. Vi må ringe til Hittegodskontoret i morgen og høre om vi kan få den
sendt hjem. Alternativt et Cruise til Oslo.
Vi går op
og forlader Norge ad luftvejen. Vi når ikke at spise i Oslo, derfor falder
vegetar filo-pandekagen på et fint sted. Kort efter begynder skyerne at fylde
mere og mere og da vi rammer København, er himlen dækket af skyer og
landingsbanen er helt våd. Tydeligt tegn på regn, men heldigvis kommer vi sikkert
ned uden at skulle gennem et massivt tordenvejr. I Kastrup finder vi i Loungen,
dog ikke guld, men vi får alligevel fat i noget spiseligt, salater, brød og
ost. Nu mangler vi kun 1 hop, men det bliver noget udsat. Lige nu er 16.20
blevet til 17.05 og hvem ved om det er sidste udsættelse. Vi sidder og venter
på atter at komme til Jylland.