Søndag 10. okt.
Top Alp du Clara på en efterårsdag med vejret i top
Vi vågner til en morgen med frost i græsset og på bilen, og går gennem en dag uden en eneste sky på himlen. Blå, blå, blå himmel.
Bjarne går på tanken efter Brötchen og derefter bliver der serveret ost, æg og pålægschokolade. Det er ikke let at koge blødkogte æg på el, siger Karin – for 10 år siden var det modsat. Ups, det var vist en personlig stillingtagen. Efter en god gang morgenmad bliver vi enige om at køre en tur til Chemnitz for at se om ikke en lille butik har bare en lille smule åben, men nej alt er lukket undtagen Shell og et kæmpe marked hvor alt muligt gammelt formentlig er til salg, og det er ikke lige os, så vi vender retur mod lejligheden, men bliver dog lokket af det super gode vejr til at drikke en kop kaffe og spise en croissant med marcipan.
Hjemme i lejligheden skifter vi bilen ud med cykler, det er ikke et vejr til at sidde i en bil bliver vi enige om, så derfor tager vi på rundtur i Schwarzenberg på cykel. Vi finder Altstadt og går noget rundt får set slottet, finder en lille bier stube, men de gider først at åbne kl. 14, og det her er altså kun 13.20, så vi går/cykler videre i Altstadt og tilbage til bykortet fra i går. Vi finder banegården og en restaurant – her overmandes vi af sult, og bestiller en god frokost bestående af nakkekoteletter med bratkartoffeln og masser af bløde løg. Hertil en lokal bier vom fass. Til dessert tager vi lige 2 dobbelt Bock fra Schwarzenberg, det drejer sig kun om 7,4 %, men hvad fanden sådan 2 voksne mennesker holder sig vel ikke tilbage – det burde vi nu nok have gjort, når vi kigger videre frem på dagens program. Vi cykler hjem og efter 20 min i sofaen er beslutningen taget. Vi vil cykle op af Clara Zetkin Str. – det er ca. 1,5 km op (målt i bil tidligere på dagen). Vi kommer begge op uden at trække men ikke uden pauser, Karin i det første sving og Bjarne 200 m før byskiltet – de satans dobbelt bock’er. Men det var præstationer ud over det sædvanlige, kom ikke her og påstå noget andet. Begge er stolte og tilfredse og enige om at det var godt cyklerne kom bag på bilen.
Turen ned fra toppen er næsten værre, tænk nu hvis bremsekablerne springer, uha.
Hjemme bliver det til lidt tv-kiggeri, og derefter en tur på tanken efter et par brød til aftensmaden. Hos Shell er der færdigbagt brød om 13 min, så vi går lige en ekstra tur gennem en halvmørk tunnel om til jernbanemuseet, hvor vi for i øvrigt også var lørdag i vores søgen efter Clara-adressen. Vi går videre op – alt her foregår enten op eller ned, og Bjarne regner med at vi lige kan gå rundt om stadion og tilbage til Shell, men nej der er ingen smutvej, så vi må tilbage forbi jernbanemuseet og gennem den nu næsten kulsorte tunnel. Vi var faktisk på museum(sområdet), men de var ved at lukke og Karin frygter den tyske mentalitet en smule så vi smuttede ud hurtigere end vi kunne komme ind – tænk nu hvis vi blev låst inde eller skudt.
Brødene var bagt da vi kom tilbage, så vi gik hjem og spiste friskbagte Brötchen med ost, spegepølse og æg. Efter aftensmad lidt tv, vejrudsigt for i morgen, mandag, og derefter kortkiggeri og planlægning af mandagen, tur til Dresden, med tur hjemover via Elben og det tilhørende vinområde – det glæder vi os meget til at se. Vi så tidligere på motorvejstanken (den med croissanterne) at der faktisk produceres tysk rødvin i Sachsen.
Karin er kørt træt efter dagens hårde bjerg etape, men heldigvis holdt knæet. Det eneste vi begge bemærkede var noget hosteri efter cykelturen op, og er enige om at det drejer sig om at vi kører i 5 – 600 meters højde med noget lavere ilt-indhold til følge. Karin går til ro kl. 21.30, mens Bjarne skriver dagbog.