søndag 14 juli - På cykeltur

Gå til indhold
Søndag 14. juli - Mi-Ma Museum


En uge i Schwarzwald er næsten gået. Vi har nydt ferien indtil nu. Vejret har været helt ok. Ikke for varmt og ikke for megen regn. Vi har fået set meget også i denne omgang, men også taget de stunder med fred og ro til læsning og afslap for kroppen og sjælen. I formiddagstimerne forsøger Bjarne sig med at lægge billedmedier op til hjemmesiden, men forbindelsen bliver afbrudt hele tiden, så det må vente til vi kommer hjem til flere ”indere”.
I dag meldes så regn hele eftermiddagen. Ja, de varsler uvejr i hele Baden Würtenberg. Derfor har vi kun planlagt et besøg i MI-Ma museet. Museum for Mineraler og Matematik og så ligger det lige om hjørnet i Oberwolfach. De to byer smelter sammen. Dvs. små 10 km, så er vi der. Starter fint med rabat via vores ”Dingsbums”- rabatkort fra Haus Schneider. Vi starter i den mineralske afdeling, hvor der er udstillet i massevis af stene fra undergrunden heri Schwarzwald. Mange flotte og farverige sten. Det må være guf for en rigtig geolog. Vi går ovenpå og her finder vi matematikafdelingen af museet. Der er tale om megen geometri både via byggeklodser og via interaktive skærme, hvor det er muligt at begive sig rundt i både 2 og 3D. Super udstilling og mulighed for at tilbringe timevis med de matematiske figurer i skærmene. Vi bruger ca. 1½ time i udstillingerne, så er det svært at kapere mere i denne omgang. Museet er skabt fra et matematisk forskningsmiljø i Oberwolfach. Her kommer ca. 2.500 studerende om året for at studere og fordybe sig i matematikkens forunderlige verden. Og det i en by med kun få tusinde indbyggere. En af de bedste oplevelser i det tyske og en virkelig sjældenhed i museumsverdenen.
Hjemme igen lige inden uvejret starter. En kop kaffe og et stykke brød med ost og en enkelt småkage, som i går. Regnen begynder at vælte ned og gør det i flere timer. Temperaturen ude på balkonen falder drastisk. For at holde kulden ude prøves både med tæppe og Kirschwasser, men vi bliver alligevel nødt til at trække indenfor. Kirschwasser er brændevin på rent vand og de kendte Schwarzwald-kirsebær. Flasken er egentlig købt for at kunne lave schwarzwaldkirschtorte, når vi kommer hjem. Brændevinen smager absolut af brændevin, men har en blid og meget blød smag selvom den er god varm.
Inde igen dagens kabaler og ekstra udfordringer. Bjarne kæmper lidt mere med Jo Nesbø. Nu som e-bog, idet oplæsningen svigter grundet dårlig net forbindelse på telefonen. Karin skærer kartofler, koger dem og klargør i øvrigt til aftenens biksemad med resterne af det gode kød fra i går.
Måske kommer der mere fra i dag. Randers FC tabte 2-1 i SønderjyskE.
Aftensmaden indtages i køkkenet. Her er et lille hyggeligt bord med plads til 2. De brasede kartofler med sovs/ketchup smager bare mums. Efter maden en gå-tur til rodelbanen og retur. Herefter en lille sød tysker, som vi lige plejer at skal have med når vi er af sted. Derefter sen aftenlæsning. Bjarne opgiver Jo Nesbø og tager en Viveca Sten nr. 9, hvor hun fortæller nogle historier om personerne baggrunde.

Godnat kl. 23.30 og kun få km i bil (30)
På cykeltur og andre ture
Copyright Rams5-Design
Tilbage til indhold