Gå til indhold

søndag 9 juli - På cykeltur

Spring menu
Søndag 9. juli – sidste dag på øen


Vi har sat morgenmaden til 8.30. Efter denne aftales at mødes lidt før middagstid for en gåtur ovenfor sygehuset rundt om en lille sø. Tågen er ikke lettet, så bjergtoppene er stadig gemt og usynlige. Vi går op bag byen og finder bl.a. en frisbee golfbane. Kommer ind på stien og går rundt om søen. Dråber sidder i græsset og giver lidt våde sko, stien ligger på mosegrund og det giver en fjedrende og gyngende gåtur flere steder. Masser af blomster og andre planter følger os. En dejlig søndagstur med det stejle fjeld ovenfor og byen nedenfor. Gør et kort stop ved badebroen, men synes af en myg på mine bare ben får os til straks at fortsætte. Karen runders deres lejlighed inden vi fortsætter mod museet. Vi kommer ind i den imponerende bygning, der omkranser det gamle skib fra 1956. Får en hurtig beskrivelse af, hvad museet indeholder. Vi starter med den historiske del fra 1893 over de meget barske krigsår. Der er mere om mangt og meget bl.a. losens arbejde, fyrbyggerne, de forskellige skibe, der er bygget på mange forskellige skibsværfter bl.a. i både Ålborg og Hamburg og forskelligt interiør fra skibets historie. Vi afslutter denne del med en filmstumper ud af en 135 timers liveudsendelse fra 2011, der viser sejladsen gennem Hurtigrutens destinationer. Vi kan fx følge turen fra Svolvær til Stokmarknes, som vi var med på forleden. Der er billeder fra et jubilæum, masser af folk, flag, musik, følgebåde og vandskiløbere. Vi bevæger os ind i skibet og bevæger os først igennem en 1. Klasses salon fra 1896. Her er et billede på datidens luksus. Vi fortsætter over i indretningen fra 1956. Her er et større udsnit og vi ender i salonen, der er indrettet som café. Her indtages kaffe og forskellige slags kage. Inden vi kom i skibsmuseerne, fik vi et lille filmglimt af Richard With, der startede det hele for 130 år siden. Der er desuden en tidslinje med rederierne, der har stået bag Hurtigrutens sejladser gennem alle årene.
Vi følges ad til hytten for et glas rødvin og lidt cykelløb. Vi aftaler at mødes ved Rødabrygga kl. 19 til aftensmad, så bliver der lige tid til en lur og eller et bad. Vi dagens etape, der ender stejl, til ende. Vingegaard beholder den gule trøje, men Pogacar æder sig yderligere ca. 10 sek. ind på ham. Der bades og vi går endnu en gang over broen mod byen. Vi kommer først til restauranten, kigger ind, venter og bliver derefter enige om, at det måske er en god ide at gå ind og finde en plads. Vi finder bordet fra sidst og venter til vi alle er med. Vi får menukort, men så sker der ikke mere. Jeg og HC går op for at bestille. En meget ung mand tager mod bestillingen og da han afslutter med et “er vi i mål”, regner vi med at alt er bestilt og på plads. Han kommer med drikkevarer og 4 menuer, men han har glemt Sonjas kyllingesalat. Så vi var altså ikke helt i mål. Salaten kommer. Og vi kan alle spise og drikke, her vores sidste aften i HC ` s arbejdsby. Det er blevet halvsent og vi skal meget tidlig op i morgen, så vi skilles ved broen. Sidste tur over den mindste af de 2 høje broer over Børøy. Vi trasker til hotellet og tømmer dunken inden vi går til ro for at få nogle timers søvn.
På cykeltur og andre ture
Copyright Rams5-Design
Tilbage til indhold