Torsdag 14. oktober
Lokal – vi ser på Schwarzenberg og tv-kino
Igen i dag sover vi længe. Jeg går til bager og køber lidt ekstra rundstykker, vi har planlagt cykeltur til Waldbühne og derfor køber jeg 10 Brötchen, men har glemt at det er dem der er sat sammen 2 og 2 og får derfor 20 rundstykker med hjem, så vi har da vist brød nok til et par sandwicher til cykelturen. Det starter med klar blå himmel men skyer langsomt til og bliver tåget/diset på toppen, så vi bliver lige og ser en film i tv-kino – en rigtig sød lille tysk film om en evig praktikant. Filmen slutter kl. 12 og vi er nu klar til at cykle, men vejret er stadig negativ, så vi beslutter ikke at tage madpakker med men kun et æble og en juice, da det nok er for koldt at spise ude i dag. Vi tager godt med tøj på og ingen solbriller – det vil Bjarne fortryde senere, fordi vejret klarer helt op omkring bymidten Altstadt, så vi sidder endnu en gang udenfor. Mere herom senere. Cykelturen er hård, rigtig hård. Vi når midt op af det første bjerg efter ca. 2 km og må holde en pause. Vi forsøger igen, denne gang er bakken endnu stejlere og Karin bander sin cykel langt væk. Den kan ikke køre på mindste klinge i gear 2, 3, 4 uden at den takker over. Vi må ind og brokke os når vi igen kommer til Randers. Vi kommer op til vejarbejdet, hvor vi vendte om i går, men kan godt få cyklerne forbi. ”Der skal jeg ikke op”, udbryder Karin ud da hun ser bakken vi skal op over, så det kommer vi ikke, men cykler ned til Altstadt, hvor vejret bliver bedre og bedre. Vi har tidligere talt om at vi endnu ikke har fået en fadøl i Schwarzenberg, så det skal vi nu på torvet i Altstadt, vi får låst stole op op og sætter os, Bjarne skifter den våde t-shirt ud med en ren og tør og vi sætter os i solen og får en fadøl – den bitre Radeberger, desværre uden solbriller. Vi cykler hjem uden problemer og spiser frokost, og herefter et spil Trivial, hvor Karin haler ind uden at vinde.
Efter frokost går vi en lille tur i kvarteret og finder en fiskehandel der desværre kun har åbent lørdage fra 10 – 14, derefter går vi i Aldi og køber ind til aften.
Aftensmad og film i tv-kino. Det bliver til 2 film, nr2 er en rigtig god film vi egentlig ikke ville se, men vi kan ikke lade være da den er interessant og paralyserende, så vi kommer først i seng 23.30 efter Karins tårer skulle ud. Det er tankevækkende og formentlig en trist skæbne at få frataget et barn, når man er 16 og først ser sit barn 40 år senere.
God nat